LISTE OVER REGERINGENS LØFTEBRUD

Rettelser og tilføjelser bedes sendes til: nicolaisennels@gmail.com

  1. Akutfunktionen fjernes fra Svendborg Sygehus. Carsten Hansen leger struds: “For et års tid siden skrev han under på, at hvis Danmark skiftede regering, så ville akutfunktionen på Svendborg Sygehus blive reddet. Det løfte er der ikke meget, der tyder på, at han kommer til at indfri, efter sundhedsminister Astrid Krag (SF) tidligere i denne uge underskrev akutfunktionen dødsdom.” Læs også Thorning var »ikke helt præcis«
  2. Alligevel EU-rabat til Danmark. SF laver kovending i sag om EU-rabat: “Da VK-regeringen i foråret foreslog, at Danmark skulle kæmpe for en dansk EU-rabat under det danske EU-formandskab, var SF ikke begejstret. Alligevel står partiet nu bag det helt samme ønske om en dansk EU-rabat på 1 mia., som VK-regeringen dengang foreslog.”
  3. Beskæringer i diplomatiet. Søvndal fyrer diplomater før EU-formandskabet: “Men på trods af løftet om flere midler til diplomatiet lægger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) nu op til at gennemføre præcis de besparelser i Udenrigsministeriet, som regeringspartierne tidligere harcelerede imod.”
  4. Ingen særlig ombudsmand til børn. Løber fra valgløfte til udsatte børn: “S, SF kan ikke indfrie valgløfter om at give børnene deres egen ombudsmand.”
  5. Ingen billigere offentlig transport. Regeringen aflyser billigere bus- og togbilletter: “Regeringens valgløfte om billigere kollektiv trafik er ifølge transportminister Henrik Dam Kristensen (S) udskudt på ubestemt tid.”
  6. Ingen ekstra penge til ghettoerne. S og SF løber fra ghettoløfte: “Før valget ville S og SF bruge en mia. statslige kroner på ghettoerne. Men i regeringens finanslovsforslag er der ingen ekstra penge fra boligminister Carsten Hansen (S) til de plagede boligområder.”
  7. Sparer alligevel penge på uddannelse. Studerende føler sig snydt – regeringen vil spare millioner: “Trods løfter fra regeringen om, at der skal investeres i uddannelse og forskning, er det endt med et sparekrav på 600 millioner kroner.
  8. Sparer alligevel i penge til forskning. Regeringen sparer kvart milliard på forskning: “Trods løfter om det modsatte, har regeringen ikke rullet alle VK’s besparelser på forskningsområdet tilbage.”
  9. Sparer alligevel penge på Højskoler og friskoler. Højskoler og friskoler er skuffede: “Regeringen har alligevel ikke rullet VK-regeringens besparelser tilbage.”
  10. Lovet boligpakke blev ikke til noget. S-ordfører: Boligpakke ville gøre mere skade end gavn “Der er to ting, som bliver til noget. Det ene er hjælpepakken til boligmarkedet, det andet er betalingsringen” (- Helle Thorning Schmidt)
  11. Opfylder ikke løfte om miljøkrav. Rød blok løber fra miljøkrav: “Før valget ville en samlet rød blok have landbruget til at skåne vandmiljøet for 10.000 ton kvælstof før 2015. Nu udsætter miljøminister Ida Auken (SF) målet til efter 2015.”
  12. Ingen tolærerordning i folkeskolen. Ingen penge til tolærerordning og lavere klassekvotient: “Christine Antorini (S) kan i dag glæde sig over at blive ny undervisningsminister, men hendes store løfte om en tolærerordning fra valgkampen bliver ikke til noget, bekræfter Børne- og undervisningsministeren.”
  13. Ingen maksimal klassekvotient på 24 elever. Dette er ikke med i finansloven: “Løftet om maksimalt 24 elever i folkeskoleklasserne bliver ikke gennemført.”
  14. Ingen maksimal klassekvotient i gymnasierne. - Elevloftet skal være fleksibelt: “SF har i en pressemeddelelse lovet at sætte et loft på max 28 elever per klasse, hvis de kommer med i en ny regering efter valget.” Det blev bare ikke til noget.
  15. Der indføres ikke millionærskat. Millionærskat indføres ikke: “Regeringen indfører ingen millionærskat i sin skattereform. Det slår De Radikales leder, Margrethe Vestager, fast med syvtommersøm. “Det er ikke regeringens politik. Jeg er glad for, at der ikke kommer en millionærskat,” siger økonomi- og indenrigsministeren. Dermed undsiger hun SF’s politiske ordfører Jesper Petersen ligesom hans partifælle skatteminister Thor Möger Pedersen.”
  16. Der indføres ikke bankskat. Her er listen: S og SF’s 19 største kolbøtter: “Millionærskat og bankskat. Nævnes ikke i regeringsgrundlaget. Det var ellers helt centrale omdrejningspunkter i S-SF’s argumentation for deres skattepolitik i ‘Fair Løsning’ 2020.”
  17. Ingen passagerafgift for flyrejsende. Her er listen: S og SF’s 19 største kolbøtter: “Passagerafgift. S-SF ville indføre en afgift på 75 kroner ved flyrejser fra danske lufthavne. Det bliver ikke gennemført.”
  18. Ingen kandidatpant på færdiguddannede. Regeringen opgiver kandidatpant: “S og SF’s stærkt omdiskuterede forslag om en såkaldt kandidatpant er tilsyneladende skrottet.”
  19. Integrationsministeriet lukkes alligevel. Thorning og Søvndal bryder en række konkrete løfter: “»Vi fjerner ikke miljøproblemer ved at fjerne Miljøministeriet. Man fjerner heller integrationsproblemer ved at fjerne Integrationsministeriet«. … Integrationsministeriet lukkes stik imod løftet fra S.”
  20. Ingen garanti mod sygehuspatienter på gangene. Her er listen: S og SF’s 19 største kolbøtter: “Sundhedsminister Astrid Krag garanterer ikke, at …Ingen patienter skal ligge på sygehusenes gange.”
  21. Ingen gratis tandlægetjek til unge og fattige. Her er listen: S og SF’s 19 største kolbøtter: “Sundhedsminister Astrid Krag garanterer ikke, at … Unge og borgere med de laveste indkomster årligt skal tilbydes et gratis tandlægetjek.”
  22. Gratis sundhedstjek til midaldrene. Her er listen: S og SF’s 19 største kolbøtter: “Sundhedsminister Astrid Krag garanterer ikke, at … folk, der fylder 40, 50 eller 60 år, skal tilbydes et gratis sundhedstjek.”
  23. Ikke flere ambulancer til yderkantsområderne. Her er listen: S og SF’s 19 største kolbøtter: “Sundhedsminister Astrid Krag garanterer ikke … flere lægeambulancer til udkantsområderne.”
  24. Ingen garanti på lavere skadestueventetid. Løfte om 30 minutters skadestue-ventetid holder ikke: “De forhåbninger Socialdemokraterne og SF havde om maksimalt 30 minutters ventetid på skadestuen holdt ikke. Det indrømmer nu den nye sundhedsminister SF´s Astrid Krag.”
  25. Ingen 12 minutters længere arbejdstid. 12 minutter først fra 2015: “Danskerne skal først arbejde 12 minutter mere fra 2015.” Regeringen taler ikke længere om disse planer, og hjemmesiden fairløsning.dk peger nu på socialdemokraterne.dk, hvor de 12 minutter ikke nævnes i nogen artikler skrevet efter valget d. 15. september 2011.
  26. Efterlønnen forringes. Efterlønnen er den absolutte hovedprioritet: “Trods eksperters kritik, så fastholder SF’s gruppeformand Ole Sohn, at partiet har sat alt ind på at bevare efterlønnen.”
  27. Ingen forlængelse af dagpengeperioden. - S vil sende dagpengene til hjørnespark: “Når Socialdemokratiet ønsker at sende spørgsmålet om dagpenge videre til trepartsforhandlinger, så er det en måde at sparke en ubehagelig knast til hjørnespark, siger DRs politiske analytiker Jens Ringberg.” Dagpengene er endnu ikke forlænget, ogThorning har ikke fremlagt nogen plan for, hvordan man eventuelt kan financierer en dagpengeperiode på fire år. Læs også: Mette Frederiksen undsiger S-SF’s skrækscenario om dagpenge
  28. Ikke 1 procent BNP i ulandshjælp. SF: ‘Hykleri’ at beskære bistanden: “Taber regeringen valget, er der dog lagt op til, at S og SF vil sigte imod at give lige så meget som tidligere til verdens fattigste. ‘Vi lægger op til at udviklingsbistanden sættes op i 2013 med 1,4 milliarder kroner og har en målsætning om, at vi skal op og give én procent af vores BNP i udviklingsbistand.’” Løftet holdes dog ikke, da Thornings regering øger ulandshjælpen med under halvdelen af, hvad hun sagde hun ville. Regeringen øger ulandsbistand med 600 mio.: “Udviklingsbistanden skal stige med 234 millioner kroner i 2012 og derefter yderligere 366 millioner i 2013.”
  29. Ingen afskaffelse af forskergebyr. S og SF løber fra løfte om forskergebyr: “S og SF lovede i sommer at arbejde for at afskaffe gebyrerne, fordi de ifølge partierne afholder kloge hoveder fra at komme til Danmark og arbejde. Men hverken i regeringsgrundlaget fra oktober sidste år eller i regeringens udkast til en reform af udlændingeloven nævnes afskaffelse af gebyrerne med et ord.”
  30. Skat mister 10 procent ansatte. Regeringen skærer 800 job hos Skat: “Regeringen har med piber og trommer annonceret, at man fremover vil sætte hårdt mod hårdt i kampen mod social dumping og jagten på multinationale selskabers skattefusk. Men bag det pyntede orkester er der også en anden virkelighed. S-R-SF-regeringen lægger nemlig samtidig op til at skære i hundredvis af stillinger på skatteområdet over de kommende år, viser et svar til Folketinget fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF). Ifølge skatteministerens egne beregninger skal der inden 2014 siges farvel til 797 personer ud af de godt 7800 skattefolk, der i 2011 var ansat i henholdsvis Skatteministeriets Koncerncenter, Skat, Spillemyndigheden og Landskatteretten.”
  31. Miljøminister Ida Auken vil ikke ubetinget forbyde giftige sprøjtemidler. Ida Auken løber fra løfte om forbud: “Først ville regeringspartierne forbyde giftigt sprøjtemiddel. Nu vil de først undersøge, om det er giftigt. Enhedslisten er ikke meget for at beskylde regeringen for løftebrud – så i Bentazon-sagen nøjes partiets miljøordfører Per Clausen med at sige: ‘- Det som miljøministeren siger nu efter valget er det modsatte af det, hun sagde inden valget, og det ser ikke ud til, at hun er villig til at overholde sit løfte fra før valget.’
  32. Helle Thorning undlader at kritiserer Guantanamo. Thorning tav om Guantanamo: “Ligesom det skete for udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i december, bliver også statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter et besøg i USA kritiseret for at være konfliktsky. Under et møde med præsident Barack Obama fredag aften i Det Hvide Hus undlod hun at bringe spørgsmålet om fangerne på Guantanamo-basen på tale. I regeringspartiernes fælles oplæg til en ny udenrigspolitik, som blev fremlagt i valgkampen, stod der ellers, at Danmark skal turde kritisere alle, der groft krænker menneskerettighederne eller overtræder konventioner.”